Sværmning

rme

Honningbier danner nye familier ved sværmning, hvilket er biernes naturlige måde at forøge antallet af bifamilier.

Ved sværmning forlader ca. halvdelen af bierne det hjemlige stade sammen med den gamle dronning, for at finde et passende sted at etablere et nyt bibo i et hult træ eller et hulrum i en mur.

Sværmen slår sig ned som en tæt klump af bier i en busk, et træ eller andet passende sted.

Så begynder spejderbierne at søge efter et passende sted. Man kan kende spejderbierne på, at de flyver søgende omkring, men uden interesse for blomster. I stedet flyver de langs med murværk og rundt om gamle træer for at finde sprækker, der kunne være en indgang til et passende hulrum.

Hvis spejderbierne finder et godt sted at bygge et nyt bo, flyver de tilbage og informerer resten af sværmen, ved at danse rundt på overfladen. Hvis sværmen bliver overbevist, flyver de alle hen og begynder at vandre ind i det nye bo.

Hvis bisværmen får lov til at blive siddende, men endnu ikke har fundet en permanent bolig, vil den ofte senere flyve til et andet midlertidigt sted, ofte i lidt større højde. Bierne vil efter nogle dage begynde at bygge vokstavler, men da de ikke kan bygge tag, kan de ikke vedvarende bo under åben himmel. Der er dog eksempler på, at en sværm kan klare sig i et par måneder i et træ.

En bisværm kan variere meget i størrelse, men kan bestå af om­kring 20.000 arbejder­bier, et par hun­drede dro­ner (han­ner) og én dron­ning. Sværmen vejer typisk om­kring 3,5 kg.

Man kan høre høre, at der kommer en sværm flyvende. Den flyver i få meters højde med en kraftig summen og sætter sig på en gren eller i en grenkløft. Nogle gange sidder de nogle timer andre gange et ½ eller helt døgn, inden de flyver videre i søgen efter et nyt sted at bo.

Mange biavlere vil gerne komme og hente bisværmen, men inden du kontakter en biavler, skal du lige sikre dig, at der er tale om honningbier.

Liste over sværmfangere i vores forening/lokalområde

Liste over sværmhentere/hvepsefangere i hele landet, sorteret efter postnummer.

Honningbier

En honningbi kendes bl.a. fra hvepsen, ved den behårede forkrop og de korte antenner.

En siddende bisværm ser således ud

Hvepse

Hvepse er også nyttige insekter for naturen, men en biavler har ingen interesse i at hjemtage et hvepsebo. Derfor forlanger de fleste et honorar (ca. 250-500 kr.), hvis der er tale om hvepse. Honoraret dækker blot omkostningen for at komme og vurdere, om han er i stand til at fjerne hvepseboet. De nærmere betingelser for syn og evt. fjernelse aftales direkte med biavleren.

Hvepsen har meget markante gule striber, og den har næsten ingen behåring på for- og bagkrop.

Hvepsen har meget markante gule striber, og den har næsten ingen behåring på for- og bagkrop. Hvepsens antenner er væsentligt længere end honningbiernes.

 

Hvepsene sværmer ikke, men de har typisk et hvepsebo, som vist på billedet. 

 

Det sker!