Et Forslag til Norddjurs Biavlerforenings Varroa Strategi for sæson 2026
Biavlerforeningens medlemmer vil være en del af biavlere i Danmark, der avler for Varroa resistens, og vedligeholde den lokalt tilpassede bestand, som er langt bedre rustet til at håndtere varroamiden og de virusser, den overfører.
Vi er afhængige af biologiske processer uden organiske syrer.
Dronning indespærringkassette er en kemikaliefri metode til at reducere varroa med en påstået effektivitet på 95%. Den kan bruges til at reducere mider om sommeren (juli/august), inden de vigtige vinterbier udklækkes fra august og fremefter.
Overvåg løbende nedfald af mider på bakken. Hvis det når mere end 3 til 4 mider om dagen, er det nødvendigt at tage affære. At isolere dronningen er en af de mest virkningsfulde midler uden kemi. Denne biotekniske metode fungerer ud fra princippet om at fange mider med en åben yngel og fjerne den efter celleforsegling uden at begrænse dronningens æglægning.
Instruktion til dronning indespærring metode:
Det kræver en indespærrings kassette og ramme med udbygget tavle uden yngel, men en kunsttavle kan også bruges.
En tegnestift eller tuschpen til at markere rammerne. Processen starter i begyndelsen eller midten af juli måned.
1. Dag 0: Find dronningen og placer hende sammen med en jomfrutavle nummer 1 i det isolerende bur. Det er tilrådeligt at vælge en tavle, der har nok frie celler til, at dronningen kan lægge æg i (altså ikke en tavle fyldt med honning/pollen). Placer indespærrings kassetten med dronningen så tæt som muligt på yngellejet. Alle æg vil nu blive lagt udelukkende på den tavle i kassetten.
2. Dag 7 til 9: Fjern tavlen 1 fra kassetten, som nu er ved at blive forseglet og placer den uden dronningen direkte ved siden af kassetten, sprednings varroamider fra
den udklækkede yngel vil trænge ind i cellerne på denne tavle i løbet af de næste par timer.
Kassetten fyldes igen med en ny tavle (tavle nummer 2), hvor dronningen kan fortsætte med at lægge æg.
3. Dag 18 - 19 : Tavle nummer 1 er nu forseglet og varroamiderne i den er nu fanget under forseglingen. Fjern den nu fra familien. Åbn kassetten og fjern tavle nummer 2 med den nyoprettede åbne yngel og placer den ved siden af kassetten, der hvor tavle nummer 1 har været. Kassetten fyldes igen som på dag 0 med tavle nummer 3.
4. Dag 27: Tavle nr. 2 er nu forseglet, og varroa-miderne i den er nu fanget. Fjern dem nu fra familien. Åbn kassetten, fjern tavle nr. 3 med den nyoprettede åbne yngel og placer den udenfor kassetten, hvor tavle 2 har været. Fjern buret og slip dronningen fri i familien.
5. Dag 36: Tavle nummer 3 er nu forseglet, og varroa-miderne i den er nu fanget under forseglingen. Fjern dem nu fra familien.
Denne biotekniske proces til at decimere varroa-midebestanden er nu afsluttet. Slip Dronningen fri til familien, som nu er betydeligt reduceret for Varroamider og kan skabe et nyt yngelleje, hvorfra sunde, stærke bier vil klækkes.
Det kan tage mellem 2 til 5 år med at lede efter bier, der har genetiske træk, der kan bremse væksten af varroa angreb hos vores bier, hvis vi standser med kemisk behandling, da de syreopløsninger vi bruger er skadelige og stressende for bifamilier og nedsætter deres antenne sensitivitet og forkorter deres liv.
Vær opmærksom på hvad der ligger på nedfaldsbakker. Tag billeder af nedfalds smuldet med din telefon og forstør billedet for at se detaljer.
Se efter:
Antallet af voksne mider (mørkebrun-rød) som er i stand til at reproducere sig.
Unge døtre (lysbrune til hvide) eller sønner (hvid/let gul) som fortæller at bierne renser celler med varroamider ind i og forstyrrer midernes reproduktions cyklus.
Hvide rester af puppers eksoskelet, typisk antenner, hoved, ben osv.
Observationer som i nr. 2 og nr. 3 indikerer at bierne selv kan spotte Varroamider i yngelceller og er i gang med udrensning og er ved at blive Varroaresistente.
Unge døtre (lysebrun-beige ) er uparrede på grund af biernes forstyrrelser og kan ikke formere sig og vil dø.
Opdager du, at din bifamilie udviser tegn på Varroaresistens, er det der, du skal avle dine dronninger fra.
Link til beskrivelsen på varroa.dk - et vejledning fra Danmarks biavlerforening:
https://www.varroa.dk/varroa-viden/vejledninger/dronningeindespaerring/